Billig skiferie – hvor skal man rejse hen?

skitur rejse

Nu begynder det snart at være tid til at kigge på, hvor man skal rejse hen på skiferie. I den forbindelse vil jeg her kigge nærmere på, hvor man skal tage på skitur, når man gerne vil spare penge. 

Efter det ekstremt succesfulde indlæg om fodboldrejser til Berlin tænkte jeg, at det var på tide at kigge nærmere på rejser om vinteren, hvor man kan stå på ski. Så lad os se nærmere på, hvor man kan rejse på billig skiferie.

Du kan også se mere om skiture på billig-skiferie.dk.

Billige skirejsemål i Europa

Når snakken går på skiferie, så er der mange der altid rejser til Norge, Sverige, Frankrig eller Østrig. Det er da også fantastiske at stå på ski i disse lande, men ikke desto mindre giver det også bare rigtig god mening at kigge på lidt mere utraditionelle destinationer.

I hvert fald hvis man ikke har det helt store budget – f.eks. kommer man ikke langt for pengene i Norge. Som sidenote kan jeg nævne, at jeg engang har haft lyst til en fadøl, da jeg fløj fra Oslo Gardermoen lufthavn. Den lyst forduftede meget hurtigt, da jeg så prisen…

Polen

Der er ikke mange danskere, der ved det, men faktisk er der rigtig gode skiområder i Polen. Der har i mange år været lidt en snobbet holdning til lande som Polen fra os danskeres side, men her i 2021 er den ved at være væk – og med god grund.

For Polen er faktisk et rigtig fint rejseland og også for dig, der skal på en billig skiferie. Pengene rækker næsten dobbelt så langt i Polen som i f.eks. Norge eller Sverige.

Du kan se mere om ski i Polen her.

Tjekkiet

Tjekkiet er et andet rigtig fornuftigt bud, hvis du leder efter en skiferie, der ikke sprænger budgettet. Ligesom med Polen, så kan du sagtens selv køre til din skiferie i Tjekkiet – og det sparer altså på udgifterne i sær hvis I rejser som familie med børn.

Hvis du kigger på ovenstående video kan du dog også se, at du nemt kan flyve til Prag og derfra tage op i bjergene og stå på ski.

Jeg tror vi allesammen kender til Tjekkiske øl og vi er vist allesammen enige om at de smager bedre end de franske. Så hvorfor egentlig ikke tage på skiferie til Tjekkiet? Tænk over hvor billigt et rejseland det generelt er – det gør sig naturligvis også gældende i skiområderne.

Så det handler altså om at tænke lidt ud af boksen til næste vinters skitur. Det er da også lidt fedt at komme hjem og blære sig over, at man har stået på ski et helt unikt sted – og til en brøkdel af de priser, der betales i Hemsedal, Val Thorens og Isaberg.

God tur!

You May Also Like

About the Author: Mikael Warming

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *