Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/florence-marketing.dk/aktivcykelrejser.dk/wp-includes/pomo/plural-forms.php on line 210
Fodboldrejser til Berlin – hvilke klubber kan man se? – Aktiv Cykelrejser

Fodboldrejser til Berlin – hvilke klubber kan man se?

berlin

Berlin er måske ikke kendt for at være en decideret fodboldby såsom f.eks. Dortmund eller München, men ikke desto mindre kan man finde fantastiske fodboldoplevelser i den tyske hovedstad.

Berlin som rejsemål

Berlin er for mange danskere kendt som det perfekte rejsemål til en lille storbyferie. Det er nemt at komme til Berlin med både bus, tog og fly uanset hvor i Danmark man er bosat, så de fleste af os har taget turen ned til den tyske hovedstad en gang eller flere.

Berlin er også en rigtig billig by og der er masser af gode restauranter, hvor man for under 100 kr kan spise glimrende retter fra hele verden. Men noget mange måske overser, når snakken falder på Berlin, er at der altså er rigtig gode muligheder for at se fodbold på fantastiske stadions.

Jeg faldt over denne video, der viser en fodboldrejse til Berlin med danske Groundhopping Tours, hvis du lige vil have et indtryk af, hvordan det er at tage til fodbold i Berlin.

Hertha, Union og Dynamo Berlin

I videoen herover besøger de både Hertha og Union Berlin. Begge klubber ligger pt i Bundesligaen, hvilket er ret unikt, da det faktisk er første gang nogensinde at Union (der notorisk er “den lille” klub i byen) er oppe i Tysklands bedste række.

bundesliga
Screenshot fra Bold.dk

Så faktisk kan man lige nu opleve et derby i Berlin, hvilket er ret specielt. Tidligere var Hertha og Union mere en venskabsklub end et klassisk lokalopgør, men efterhånden som der er kommet nye generationer til, må man sige at de ikke bryder sig voldsomt meget om hinanden.

Det går denne video faktisk rigtig fint ind i:

Når du rejser til Berlin og gerne vil se fodbold, så er det nemmeste valg pt at se Hertha, da de spiller på det enorme Olympiske Stadion. Stadionet er stort og det er dermed lettere at skaffe billetter end til kampe hos Union, der spiller på det noget mindre stadion ude i Köpenick.

Og så er der den tredje større klub, Dynamo Berlin. I DDR-tiden var det Østtysklands største klub og der er stadig en del gamle Østberlinere, der følger klubben i tykt og tyndt. Det betyder også, at Dynamo Berlin har en del hardcore fans, der ikke går af vejen for at lave lidt rag i den, når de får besøg af større klubber i pokalturneringen.

Det kan være en ret sjov oplevelse af se Dynamo Berlin, hvis man ellers lige holder sig lidt på afstand af de mest hardcore typer 😀

Så overvej helt sikkert at se fodbold, når du rejser til Berlin. Der er fantastisk stemning, øllene flyder og det er dejligt tæt på Danmark.

You May Also Like

About the Author: Mikael Warming

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *